Chokoladens fortælling
Mørk chokolade
Mørk chokolade består af kakaotørstof (kakaopulver), sukker og kakaosmør. Der kan anvendes vanilje som smagsforstærker og lecitin som emulgator, der kan binde vand og give chokoladen en bedre flydeevne når den smeltes. Ifølge lovgivningen skal mørk chokolade indeholde mindst 43 % kakaotørstof og mindst 26 % kakaosmør.
Lys chokolade
Lys chokolade består af kakaotørstof (kakaopulver), sukker, mælkepulver og kakaosmør. Lecitin anvendes i højere grad i lys chokoladen, da mælkepulveret også indeholder små mængder af vand. Vanilje kan anvendes som smagsforstærker. Ifølge lovgivningen skal mælkechokolade indeholde mindst 30 % kakaotørstof og 18 % mælketørstof.
Hvid chokolade
Hvid chokolade består af kakaosmør, sukker, mælkepulver samt vanilje. Der er slet ikke noget kakaotørstof i hvid chokolade - det er derfor det er hvidt og ikke brunt som anden chokolade. Hvid chokolade skal ifølge lovgivningen indeholde mindst 20 % kakaosmør og 14 % mælketørstof.
Chokoladetyper



Fakta
En emulgator er et stof der får to ting, der ellers ikke ville kunne hænge sammen, til netop at hænge sammen.
I chokoladens tilfælde er det stoffet lecitin der bruges som emulgator, så fedtet fra kakaosmørret og vandet i mælke-pulveret kommer til at hænge sammen.